Søgning:
 
FORSIDEKUNDESERVICESHOWROOMBETINGELSERLEVERANDØR LOGIN
Siden er under ombygning.

Skriv til os for tilbud eller forespørgsel på produkter.

DK

GB

D


Plejeinformation


Træ er et levende materiale
Ikke 2 stykker træ er ens. Træ kræver pleje og vedligeholdelse og med den rette behandling bevarer træet sin glød, og bliver smukkere med årene. Det er kun det bedste træ fra savværker der bruges til møbelproduktion.
 
Når træet til møbelproduktion er valgt ud, anbringes det i klimarum og her tørret ned til 8%. Efter en håndsortering står man endelig med en trækvalitet, som er egnet til møbelproduktion.
 
Træ arbejder hele tiden
Træ ændrer sig efter det miljø som det befinder sig i: fugtig varme, tør varme, fugtig kulde, tør kulde osv. Disse forskellige betingelser
som opstår i vores boliger betyder, at træet arbejder, hvilket vil sige at det udvider sig og trækker sig sammen. Dette er ikke en fejl ved træet, men blot helt naturligt. Et bord kan udvide sig med op til 15 mm i bredden, når det udsættes for ændringer i luftfugtighed og varme/kulde grader. Hertil kommer endvidere, at bordplader kan vride eller krumme sig alt efter træfibrenes hældning/retning i stavene.
 
Ved behandling af massive møbler, skal alle dele behandles på begge sider ellers bortfalder reklamationsretten.
 
Oliebehandlet træ:
ædeltræsolie eller hvidpigmenteret olie
Følg vejledningen på flasken, når du olierer møblerne.
Den daglige vedligeholdelse foretages med en tør fnugfri klud.
Fordelen ved massivtræ er, at får dit møbel en overfladeplet, kan møblet pudses og derefter behandles møblet igen med olie.
Stærke kemikalier bør ikke anvendes på møblerne (sprit, klor, salmiak og lign.)
Vand, fedt og alkoholholdige væsker kan forårsage ringe og pletter og bør straks fjernes.
Træet bør jævnligt behandles med olie (mindst 1 gang om året, eller efter behov).
Ved anvendelse af hvidpigmenteret olie er det vigtigt, at flasken rystes grundigt, så det hvide pigment i olien fordeles jævnt på møblerne.
 
BEMÆRK at klude med olierester kan selvantænde. Gennemvæd derfor kludene med vand, inden de smides væk eller brænd dem.

Sæbebehandlet træ:
træsæbe natur eller træsæbe hvidpigmenteret
Følg vejledningen på flasken, når du sæbebehandler møblerne. Ved sæbebehandling skal træet tørre ca. 24 timer mellem hver behandling.
Den daglige vedligeholdelse foretages med en tør fnugfri klud.
Fordelen ved massivtræ er, at får dit møbel en overfladeplet, kan møblet pudses og derefter behandles møblet igen med træsæbe.
Stærke kemikalier bør ikke anvendes på møblerne (sprit, klor, salmiak og lign.)
Vand, fedt og alkoholholdige væsker kan forårsage ringe og pletter og bør straks fjernes.
Træet bør jævnligt behandles med træsæbe (mindst 1 gang om året, eller efter behov).
 
Gode råd om massivt træ:
Der skal altid arbejdes i træets åreretning.
Brug aldrig ståluld.
Undgå varme og fugtige ting på træet, da dette kan give skjolder.
Stærke varmekilder er hårde ved træmøbler (brændeovn, radiator), og man risikerer, at træet “slår” sig mere, end det naturligt vil gøre.
Træ bør aldrig overdækkes permanent med lufttætte materialer i længere perioder
(f.eks. af en voksdug).
 
Skulle du være i tvivl, bør du spørge din møbelhandler om råd.
 
Stof pleje:
Imprægnering - følg vejledning på produktet.
Pletrens - følg vejledning på produktet.
Støvsugning - alm. vedligehold til en pæn sofa i mange år.
Kraftige rensemidler må under ingen omstændigheder anvendes.
Små pletter kan fjernes med demineraliseret vand, det forhindrer kalkpletter.

Læder pleje:
Let rengøring kan klares med blødt mundstykke på støvsugeren. Tør evt. møblet af med en blød klud opvredet i demineraliseret vand,
det forhindrer kalkpletter.
Plej og vedligehold læderet med lædercreme ca. 2-4 gange om året eller efter behov, så læderet holdes intakt.
OBS! Er overfladen brudt, kan olie og creme give grimme skjolder.
Kraftige rensemidler må under ingen omstændigheder anvendes.

Sofa-information:
For at din nye sofa holder faconen, er det en go' idé jævnligt at banke og forme sofaens hynder og puder.
Polstringen ændrer sig ved brug, så ombyt puderne/hynderne hvis det er muligt, og sid ikke altid på samme sted i sofaen.
Sid aldrig på armlæn og ryghynderne! Armlænet er ikke konstrueret til samme belastning som siddefladerne. Sidder du på toppen af ryghynderne, vil polstringen "falde sammen", og ødelægge formen i hynden/puden.


 
 INDKØBSKURV
 0 vare(r) i kurven
 DKK i alt  0,00
CMP DIRECT ApS Quick links

salg@cmpdirect.dk
Telefon: 7510 2015
CVR: 32 09 96 29

Betingelser
Kvalitetskontrol
OEM

Om CMP DIRECT
Plejeinformation